Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle instrumenter købt af Hertzmusic, såfremt der ikke er andre skriftlige aftaler mellem køber og Hertzmusic.
Returnering / ombytning:
Skulle du, mod forventning, fortryde et køb foretaget på www.hertzmusic.dk, kan du indenfor 14 dage efter modtagelsen returnere varen (i modsætning til Showroom forretningens 8 dage). Dette forudsætter dog, at varen fremstår som ny.
Pengene retur:
Penge for returnerede produkter fremsendes normalt på en check indenfor fem arbejdsdage.
Fragtudgifter i forbindelse med køb, returnering eller reparation af produkter gives ikke retur.
Returnering af defekte varer:
Har du en defekt vare er det vigtigt at du kontakter os på www.Hertzmusic.dk, før du sender varen til os. Viser det sig at instrumentet er defekt, og skal repareres eller ombyttes, vil du modtage et nyt instrument snarest herefter.
Reklamationsret:
Alle instrumenter som købes hos www.hertzmusic.dk er naturligvis omfattet af den gældende danske købelov. Husk derfor at gemme din faktura, hvis der skulle opstå et problem.
Der ydes 2 års reklamationsret på alle produkter, gældende fra fakturadato. Reklamationsretten dækker fabrikations- og materialefejl. Efter reklamationsrettens udløb kan Hertzmusic ikke gøres ansvarlig for fejl eller mangler ved varen.
I tilfælde af fejl ved varen, som henhører under reklamationsretten, returnerer Hertzmusic varen uden omkostninger for køber. Køber betaler selv fragt ved forsendelse fra køber til Hertzmusic. Ved reparationer der hører under reklamationsrettten skal kopi af købsfaktura/kvittering medsendes. I modsat fald afregnes reparation efter gældende takster.
Reklamationsretten bortfalder hvis fejlen skyldes forhold forårsaget af køber, uheld eller misbrug af varer eller forkert anvendelse af denne.
Køber er forpligtet til at undersøge varen straks efter modtagelsen. Hvis køber på baggrund heraf vil påberåbe sig, at leverancen skulle være utilstrækkelig eller behæftet med mangler, skal kunden straks og uden ophold reklamere til Hertzmusic. Returnering kan kun finde sted efter nærmere aftale med Hertzmusic. I det omfang Hertzmusic er ansvarlig overfor køberen er Hertzmusic ansvar begrænset til direkte tab, således ikke til følgeskader, som tabt arbejdsfortjeneste, driftstab etc.
Forbehold:
Der tages forbehold for trykfejl, fejl på websitet, fejl i specifikationer eller priser som følge af manglende opdatering af hjemmesiden, ligesom der tages forbehold for prisændringer, kursændringer eller udsolgte varer.
Ansvar:
Hertzmusic påtager sig intet ansvar som følge af købers retsforhold overfor tredjemand.
Enhver ordre modtages under forbehold af force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af Hertzmusic eller Hertzmusic leverandørers produktionsapparat, svigtende transport muligheder, import/eksport forbud eller enhver anden begivenhed som hindrer eller begrænser Hertzmusic mulighed for at levere.
Hertzmusic har i tilfælde af force majeure valget mellem at hæve handlen eller en del af denne, eller at levere den aftalte vare, så snart hindringen for normal levering er bortfaldet.
Hertzmusic er i alle tilfælde uden ansvar for ethvert tab hos køberen som følge af manglende eller forsinket levering. Vi gør opmærksom på at www.hertzmusic.dk er et produktkatalog, og at det at produktet optræder på hjemmesiden ikke er et udtryk for at varen er på lager her og nu. Hertzmusic vil i videst mulig omfang underrette den enkelte køber så hurtigt som muligt om ændringer i forhold til ovenstående forbehold.
Bestilling fra udlandet samt Grønland og Færøerne:
Ved bestilling af varer til udlandet samt til Grønland og Færøerne er følgende særlige regler gældende.
Betaling kan kun foregå ved bankoverførsel
Den automatisk beregnede fragt er ikke gældende
Køber afholder selv fragtomkostninger begge veje ved returnering af defekte produkter eller ved ombytning / returnering. |